Træt af vinterens kulde – prøv en rejsejulekalender

Her i den kolde juletid, kan det godt være nemt at drømme sig væk til varmere breddegrader eller tage blot tage en smuttur for at bryde det ret grå og triste vejr, som vi har i øjeblikket. Men da julen samtidig står for døren, så er der nok at bruge penge på i øjeblikket. Det er derfor en god idé, at holde øje med tilbud og rabatter, hvis man ønsker en lille pause fra hverdagen.

Noget af det mest spændende ved december er de mange julekalendre som findes rundt omkring på internettet. I år er der også en rigtig spændende julekalender der handler om rejser. Den synes jeg er rigtig sjov at følge med i, for der finder man nogle gode rabatter på rejser, flybilletter og hotelophold. Så hvis man alligevel drømmer sig væk til varmere himmelstrøg, så kan man da lige så godt få en klækkelig rabat med i (sol-) hatten.

Der har indtil nu været nogle ret gode tilbud i julekalenderen om rejser, man har f.eks. kunne komme til New York med en rabat på kr. 500 og man har kunne få kr. 800 i rabat på en rejse til Aruba. Så jeg vil spændt følge med i hvad der ellers kommer af gode tilbud i julekalenderen. I skrivende stund kan man spare kr. 750 på en feriebolig i mange forskellige lande, så hvis man ønsker at booke en feriebolig til en ferie i 2012, så er det altså idag det skal gøres, hvis man vil have rabatten med. Så har man lige pludselig kr. 750 ekstra at købe kølige drinks for under parasollen.

Det er også en oplagt julegaveidé, hvis man ønsker at glæde en af sin nærmeste med en rejse. Man kan jo evt. sørge for at man selv kommer med på passagerlisten. Så bliver det lige pludseligt ekstra sjovt at give julegaver. Man skal blot huske, at man skal bestille samme dag, da tilbudet kun gælder på selve dagen. Så man skal slå til med det samme, hvis der er noget der frister. Det kan være farligt at kigge på de dage, som allerede er gået, for så kan man sidde og ærgre sig over, at man ikke sparede kr. 500 på hotelophold i London. Så det gælder altså om at benytte tilbudet mens det er der.

Selv, så leder jeg efter en rejse i januar, så familien og jeg kan få lidt solskin i ansigterne efter adskillige måneder med gråvejr. Det er nærmest blevet en tradition for os, at bryde vinteren med en solskinsferie, så den tradition skal bestemt ikke brydes i år. Så jeg vil holde øje med julekalenderen her i december og se hvor turen kommer til at gå hen i år. Vores eneste krav er: solskin, børnevenlighed og helst en temperatur på +20 grader. Så jeg vil bestemt holde øje med julekalenderen her indtil jul, og se, hvad jeg kan overraske familien med.

Er du også blevet nysgerrig efter at følge med i rejsejulekalenderen så tage et kig her.

Wellness Rejser

Wellness har nu været populært som koncept i flere år, og det er nu blevet ganske almindeligt at tage på wellness ophold og bruge lidt tid og penge på at forkæle sig selv.

Hele idéen om, at tage på kurophold er ikke ny, men den har genvundet fodfæste igennem de seneste år, hvor ordet ‘Wellness’ er kommet på de flestes læber. Før i tiden var det en luksus, som ikke var alle forundt, men nu er det blevet helt almindeligt, og selv de fleste fitnesscentre tilbyder wellness områder, hvor man kan slappe af og pleje sig selv lidt i forbindelse med træningen.

Der findes også masser af wellnesscentre og spa’er rundt omkring, som tilbyder en lang række specialiserede behandlinger, som udføres af eksperter der kan tage hånd om din velvære.

Det er også blevet rigtig populært, at tage på et længerevarende wellness ophold, hvor man bruger en hel ferie i ro og luksus med fokus på pleje og velvære. Der findes rigtigt mange byer rundt omkring i Europa, som tilbyder wellness rejser, f.eks. er Budapest berømt for sine mange kurbade. I Romertiden slog romerne sig ned i de byer, hvor der var varme kilder og naturligt mineralvand, og her udviklede de deciderede badehuse med fokus på luksus og velvære, og det var anset som en social begivenhed at opholde sig i badene. Mange af disse byer har bibeholdt traditionen og videreudviklet dem, og man kan den dag idag få glæde af vandets helbredende egenskaber.

Der findes også masser af muligheder, hvis man ønsker at rejse til de mere eksotiske destinationer. Indien, Japan og Thailand er nogle af de helt store lande, som tiltrækker mange turister med luksuriøse tilbud om welless ophold. Wellness rejser er decideret forkælelse for både krop og sjæl – og du vil garanteret blive ladet op med ny energi.

5 gode grunde til at tage ud og rejse med børn

Nogle forældre ryster på hovedet ved tanken om, at tage ud og rejse med børn. Man hører ofte sætningen “vi venter til børnene er blevet store”. Men det er rent faktisk ikke nødvendigt, fordi selvom det kræver en del forberedelse og tilpasning, at rejse med børn, så kan det samtidig være en meget berigende oplevelse – for både store og små. Her kommer 5 gode grunde til at rejse med børn:

  1. Vi oplever ofte tingene anderledes, når vi deler oplevelserne med børn. En tur til Paris, vil måske føles velkendt for mange, men hvis man ikke har haft børnene med før, så vil man opleve helt nye sider af byen.
  2. Du vil opleve den lokale kultur på en ny måde. Folk elsker børn, og det er nemmere at bryde de personlige barrierer via børnene. Dvs. du vil opleve at komme i kontakt med lokalbefolkningen på en anden måde, end hvis man rejser som voksen turist. Desuden vil du få større indblik i hverdagslivet, da du vil få brug for at besøge de små lokale butikker, bagerier, apoteker i stedet for kun restauranter og turistbutikker.
  3. Børnene lærer en masse nyt gennem deres nye oplevelser og erfaringer. De får helt nye sanseoplevelser; ser nye ting, nye lugte, nye lyde, nye smagsoplevelser etc. De vil prøve at kommunikere med andre børn, muligvis uden at have et fælles sprog, så de vil opleve nye måder at kommunikere på.
  4. Nye oplevelser i fremmede omgivelser styrker de familiære bånd. I vil dele en masse spændende erfaringer, som i vil kunne mindes i mange år.
  5. Børn er ikke så bange for at bryde rutinerne, som voksne ofte er. Børn er fra naturens side fleksible og gode til at omstille sig. De kender ikke selv rutiner – det er noget vi voksne skaber for dem. Det kan være sundt for hele familien at bryde rutinerne for en periode, da det vil give mulighed for større nærvær og muligheden for at opleve nye sider af hinanden.

Rejser med børn

Gode råd til dig der skal på ferie med små børn

Det kan sagtens lade sig gøre, at rejse med små børn, selvom det nok er noget som kan afskrække mange. Der skal pakkes, organiseres og planlægges, og mange vælger derfor at blive i nærheden, fordi det hurtigt kan virke uoverskueligt. Men der er dog mange fordele ved at rejse med børn, og det er slet ikke så uoverskueligt, som det måske kan virke. Faktisk er det en utroligt berigende oplevelse at rejse med børn, man kan ligefrem opleve, at man kommer tættere på kulturen i visse lande, hvor børn spiller en mere central rolle i hverdagslivet, og derfor skaber en anden kontakt med lokalbefolkningen. Ligeledes kan det være spændende at opleve, hvordan børn lever og opvokser i andre kulturer, som måske er vidt forskellige fra ens egen hverdag. Det kan endda være spændende for børnene at se, hvordan folk lever i andre lande. Så det ville være ærgeligt at snyde familien for en ferie, blot fordi der er kommet en ny baby eller fordi der er småbørn i familien.

Flyrejser med børn

Skal man rejse med fly, så er det en god idé, at sørge for underholdning til rejsen. Alt afhængig af, om det er en længere eller kortere flyrejse, så er det en god idé, at være forberedt, således at der er noget til at fange opmærksomheden undervejs. Er det en længere rejse, så er det en god idé med en pyjamas og nogle varme strømper, så barnet kan være behageligt klædt på. Ligeledes er det godt med tæpper og puder, eller måske en babydyne, så barnet kan sidde behageligt i flysædet. Rejser man med en baby kan man ofte reservere bestemte sæder i flyet, hvor man ikke har sæder foran, og man kan få en babyseng til at hænge på væggen. Denne seng kan dog kun bruges indtil en bestemt vægtgrænse, så tjek med flyselskabet inden. Rejser man med en større baby eller barn, kan disse pladser også være gode, da man har lidt mere benplads og kan strække benene, ligesom barnet kan sidde lidt på gulvet, såfremt der ikke er turbulens. Mange fly viser film, men det er ikke altid de er velegnede til børn, eller måske er barnet ikke interesseret. Et forslag til underholdning, kan være en lille taske med små overraskelser, f.eks. nyt legetøj pakket ind i gavepapir, således at det tager lidt tid for barnet at åbne legetøjet. En tegnetavle, hvor tegningerne kan viskes ud, er også en oplagt mulighed når man flyver med børn. Mad, drikke og snacks er også god underholdning, dog skal man huske de sunde madvarer, da slik og sukkerholdige drikke ikke kan anbefales når man flyver med børn.

Bilrejser og lange køreture med børn

Lange køreture kan afskrække mange småbørnsfamilier, men hvis man overvejer situationen og forbereder sig, så kan en familieferie i bil sagtens blive en fornøjelse for både børn og forældre. Det vigtigste er, at indrette sig efter barnets behov, således at barnet får rigeligt med pauser og rigeligt med fornuftige måltider. De mange fastfood restauranter der findes langs de europæiske motorveje er ikke altid hensigtsmæssige, så det er en god idé, at stile efter de steder, hvor man kan få sundere måltider, hvis man ikke kan medbringe mad til hele turen. Af snacks til bilen, er det bedre med nødder, frugt, rosiner og lignende fremfor slik og chokolade, som kan bringe ethvert barn i ubalance. Man kan med fordel holde nogle lange og aktivitetskrævende pauser, hvor man både får et måltid, og samtidig får brændt noget energi af, f.eks. ved en gåtur eller ved en legeplads, som ofte findes på restepladserne. På den måde, vil børnene få brugt deres krop, og kan derefter klare endnu et stræk i bilen. Mange børn vil sikkert tage en lur, men til de vågne timer er det vigtigt med underholdning, f.eks. små spil, tegnetavler, huskelege, bøger og lignende. Bærbare dvd-afspillere er også blevet populære, men man skal huske at begrænse brugen, da barnet ellers kan blive sløvt og utilpas. Men husk at holde mange pauser, og stop i god tid, så aftenen kan bruges på noget andet end at sidde i bilen, og derved få brugt kroppen mest muligt.

Gode destinationer til ferie med børn

Det kan være rigtigt spændende for hele familien, at opleve kulturen i et andet land, og man knytter derved nogle bånd indbyrdes i familien, da man senere vil kunne tale om ferien og hive feriebillederne frem igen, for at genopleve nogle af minderne fra ferien. Når man planlægger sin ferie, så er det vigtigt at tage hensyn til både børn og forældres behov og interesser. En storbyferie med museumsbesøg er nok ikke den mest hensigtsmæssige destination med helt små børn, men omvendt kan de lidt større børn godt vise interesse, selvom man måske ikke forventede det. De sydeuropæiske lande er gode destinationer når man rejser på ferie med børn, da børnene ofte ses i hverdagslivet og f.eks. ofte kommer med på restaurant, og færdes ude om aftenen sammen med familien. Det er meget almindeligt, at finde caféer og restauranter med udendørs legeområder til børnene, hvor forældrene så kan sidde i nærheden og holde øje, selvom der også ofte er personale til at hjælpe. Disse steder ses ofte i Grækenland, hvor børn ofte leger ude sent om aftenen, da klimaet har en stor indflydelse på døgnrytmen. Et land som Egypten er også værd at overveje, da egypterne er særdeles interesserede i børn, og ofte vil henvende sig til både børn og forældre, hvorved man nemmere kan komme i kontakt med lokalbefolkningen. Man vil også ofte opleve, at personalet på hoteller eller restauranter er interesserede i at lege med børnene, mens familien spiser eller opholder sig på hotellets udendørsområder. På de større hoteller i Egypten kan der endda være personale specielt ansat til at lege med børn under sikre omstændigheder, og naturligvis med forældrene indenfor rækkevidde. På den måde er der gode muligheder for en god ferie for både børn og forældre.

Rejs med DFDS og spar penge i sommeren 2010

Spar penge på billetten til England eller Frankrig

Både Frankrig og England ligger faktisk ganske tæt på Danmark, hvis man vælger søvejen. På den måde kan man køre om bord på færgen, og vågne op helt udhvilet til at påbegynde sin rejse i det pågældende land. At rejse med båd er faktisk en af de mest afslappende transportformer, når det gælder ferie, fordi man kan træde om bord på færgen, hvorefter man har mulighed for at nyde et godt måltid, nyde spændende underholdning, for derefter at få en god nats søvn, og blive vugget i søvn af havets bølger. Så blot sæt bilen på dækket – og slap af hele vejen til England eller Frankrig

Spar 22% på en kombibillet

Lige nu er der penge at spare på en kombi-billet på ruterne Esbjerg-Harwich og Dover-Dunkirk. Du kan spare hele 22% på billetten frem til 15. august 2010. Sejl til Frankrig via England med kombi-billet og spar 22 %

Tag børnene med på sejltur

Rejser du med børn, så ved vi alle, at det kan være svært at tilbyde rigeligt med underholdning på bagsædet af bilen, eller på det lille flysæde. En tur med færgen kan derfor være en god løsning for børn i alle aldre, da de har friheden til at rende rundt uden at sidde fastspændt på et sæde. Desuden er der underholdning på færgerne, så der er legerum og andre børneaktiviteter.

Besøg Berlin – Byen der altid har noget at byde på

Fantastiske Berlin

Berlin er byen, der altid har noget nyt at byde på. Har man besøgt byen flere gange, er der altid noget der har ændret sig siden sidst. Der er kommet nye butikker, nye koncerter, udstillinger elle andre kulturtilbud – eller måske er der en hel bydel der har udviklet sig på ny siden det sidste besøg. Berlin er ligeledes byen der kan besøges året rundt; uanset sæson og årstid, så har byen noget helt særligt at byde på. Hver årstid har sin helt egen charme.

Sådan rejser du

Rejser du fra Danmark, kan du enten tage toget eller køre i egen bil. Der er også masser billige flybilletter til Berlin. Klik her for at finde

Forbered rejsen

Byen har mange turiskkontorer, som er behjælpelige med alle former for information om Berlin. Desuden kan det anbefales at besøge www.berlin-tourist-information.de samt www.berlinonline.de inden rejsen.

Hoteller i Berlin

Berlin har et væld af hoteller at byde på, der er noget for enhver smag, interesse og pengepung. Der findes masser af muligheder hvis man leder efter I den helt billige ende er der hostels, hvor en billig seng kan findes evt. på delt sovesal. Mange rygsæksrejsende foretrækker den trendy bydel Prenzlauer Berg, hvor det er nemt at finde en billig overnatning. I den helt anden ende af prisskalaen har Berlin også masser af valgmuligheder og der kommer flere og flere topklassehoteller i byen. I byens velhaverkvarter Grünewald er der mange gode muligheder for dem der ønsker hotel i topklassen. Klik her for at finde