All Inclusive Rejser Egypten

Nå! Jeg har været på charterrejse. All Inclusive. Har aldrig prøvet det før – men én gang skal jo være den første. Og jeg kan kun sige én ting: Det var fantastisk – og jeg gør det gerne igen. Meget gerne, snart!

Egypten All Inclusive

Rejsen gik til Sharm el-Sheikh (før hajangreb) midt i den kolde vinter. Det blev til en hurtig afbudsrejse med kort varsel, og der var kun én uge at bruge af, så det blev Egypten All Inclusive. Det vil sige én uge med sommer og sol, uden vasketøj, madpakker, tøjvask og madlavning.

Vi boede på Grand Hotel Sharm på halvøen Hadaba i Sharm el-Sheikh. Det kan bestemt anbefales hvis man har brug for en pause, for der er dømt ren afslapning på første klasse. Det er et stort resort med flere store swimmingpools og et plateau ned til havet med liggestole, parasoller og restaurant. Herfra kan dykkes og snorkles dagen lang. Der findes 4 restauranter på hotellet, enten med buffet og á la carte, og det er rigtig god mad med mange forskellige spændende retter. Derudover er der to snackbars, som serverer mad og drikke ud over hovedmåltiderne. Den ene var foretrukne hæng-ud sted for vores to-årige, som udviklede et underholdende venskab med en af tjenerne.

Der er rig mulighed for underholdning på hotellet, med forskellige slags sport, musik, dans etc. og der er shuttle-bus til Naama Bay, som ligger ca. 6 km væk. Tættere på finder man den gamle bazar, hvor man kan gøre en god handel på alskens spændende tingel-tangel, som man kan slæbe med hjem, hvis man har plads i kufferten. Hotellet har også en wellness afdeling med spa, massage og diverse skønhedsbehandlinger.

Værelserne er forholdsvis små, men meget komfortable, og har store terasser/balkoner med en fantastisk udsigt. Der kan købes internetadgang, og der er trådløst netværk overalt på hotellet. Der er meget rent og pænt, og hotellets vand er renset, så man behøver ikke være nervøs for baktusser når man børster tænder, spiser salat og den slags.

Personalet er utroligt venligt, og man kan nemt få sig en lille hyggesnak hvis man lyster. Vi rejste med børn, og det er et rigtig godt hotel, hvis man rejser med børn. Der er børneklub,, hvor der er underholdning til børnene, samt børnepools og diverse børneområder, men børn er generelt velkomne overalt. Man kan godt mærke, at man er i en kultur, der elsker børn, for personalet kommer ofte hen og snakker og leger lidt med de små.

Hotellet har 4 stjerner, og jeg tror det er vigtigt at man ikke går for langt ned, når man tager på all-inclusive rejse i Egypten. All-inclusive hoteller kan hurtigt få et dårligt ry, hvis der for eksempel er problemer med maden, eller det hele bare virker for samlebåndsagtigt. På dette hotel var kvaliteten i top, og der var på ingen måde problemer med noget som helst.

Det er bestemt en tur der kan anbefales – og jeg skulle ihvertfald ikke tøve med at tage turen igen.

One comment

  1. Niels says:

    I 2010 var jeg en uge i Hurghada i Egypten på badeferie med mine 2 drenge og dette også All Inclusive. Her var det 5 stjerner og der manglende ikke noget. Det var et kæmpe resort som også ejede nabo-resortet hvor man måtte bruge alle faciliteter på kryds og tværs. Det resort jeg boede på havde alene 7 forskellige restauranter med hver deres tema. Servicen var i top og især mine 2 små drenge var glade for ferien. Hvis ikke det var for urolighederne dernede nu, så skulle vi være dertil igen i april i år. Ny står den i stedet på Tyrkiet men efter samme program. Niels

Skriv et svar