Hotel i Cape Town – Sydafrika

Adderley Hotel i Cape Town

Et bestemt anbefalelsesværdigt hotel i Cape Town er The Adderley Hotel. Hotellet har en central beliggenhed på Adderley Street i Cape Town og er et godt udgangspunkt for sightseeing. Hotellet er absolut et besøg værd; værelserne er store, luftige og veludstyrede i  moderne stil.  Så moderne, at der er badekar i soveværelset, hvilket virker mærkeligt ved første øjenkast, men som faktisk viser sig, at være meget praktisk og hyggeligt; enten på grund af samtale eller på grund af fladskærmstv’et på væggen. Eller også for bare at nyde den hyggelige atmosfære. Der er naturligvis også et lækkert badeværelse med bruseniche og de fleste suiter har også et ekstra badeværelse samt køkken.

Hotellet har en restaurant, hvor der serveres en overdådig morgenmad, og der kan bestilles frokost samt aftensmad, eller der er mulighed for blot at nyde en drink. Hotellet har desuden roomservice, hvor der kan bestilles fra menukortet hele døgnet. På taget er der tagterasse og swimmingpool, og her kan også serveres kølige drinks med fantastisk udsigt over storbyens tage. Rejser man uden for højsæsonen kan man være heldig at få et værelse på det lækre hotel til særdeles billige priser. Vi besøgte Cape Town i juni, og fik  hotelværelset langt under den normale pris. Du kan finde et billigt værelse ved at søge på Hotels.com

Skriv et svar